Elles fortel vel Meldahl-brevet detaljert nok om det forferdelege som skjedde med jenta. Kapteinen føyer også til: «Dagen efter denne Ulykke var skeed, blev tvende Piger i næstanliggende Gaard angrebet af en Bjørn, men af hos sig havende Hunder reddede, dog blev den eene lidt revet i den ene Skulder og Haand.»

«Imidlertid bliver paa Gaarden Aagvig, hvor Hr. Capitain Gaarder boer, dræbt af Bjørnen hans Dreng, 16 Aar gammel, paa den Maade, at da Capitainens Dreng og Pige vogtede hans Creature nær hos Huusene, kommer Bjørnen uformodentlig over dem, da den ey for Skovens Skyld langt fra kunde sees, slaar Drengen halvdød, forlader derpaa ham og sætter efter Pigen, som dog undløb ham og kunde indberette hvor til stod; men førend Hjælp kom, havde Bjørnen alligevel opædt hans eene Laar fra Hoften til Foden, sa intet uden Beenene var tilbage og bed adskillige Hul i hans Legeme; dog var han ilive, men døde 18 timer derefter i en ynkelig Tilstand.»

Tradisjonen fortel at jenta sprang etter hjelp da udyret kom og at guten klatra opp i eit rognetre. Men bjørnen «med ti manns styrke og tolv manns vett» grov laus røtene så rogna datt ned og han fekk tak i guten.

Da jenta kom til gards og varsla, sprang folk opp i marka for å yte hjelp. Mor til guten var den første som kom fram til han. Som vi kan sjå av brevet ovafor, var han ille medfaren. Men han klarte å få fram nokre ord, og det er eit sitat som ingen glømmer: - Å jø, mor, ha du kjent kor ilt det va, det føst bettet han tok tå meg!

Under overskrifta «Beskrivelse over de i Nordmørs Fogderi og Stangvigs Prestegjeld i dette og forrige Aar skeede ulykkelige Hændelser av den sig der opholdende Mængde Bjørne» les vi m.a. dette i Johan Michael Meldahls brev til amtmannen datert «Quande, den 30de July 1776»:

«Det er vel tilforn skeed at Mennesker av Bjørne ere blevne dræbte, naar de enten af Skud ere blevne beskadigede, eller naar de skulde driives fra et Aadsel, men at disse Udyr uden Forskiel søger Folk og forbigaaer Creature, ja ret ligger paa Luur og oppasser Mennesker i Veye og Stier, har aldrig tilforn heromkring været bekjendt.»

Innimellom skildringane av dei uhyggelege morda i Trodalen, på Dragset, i Hendadalen, på Kalset og i Åkvika trekkjer han i begge breva fram kor store problem rovdyra skaper for dyrehaldet på gardane. Krøtter er allereie drepne, skriv han 4. mai. Og stor skade vil denne sommaren ramme folket i bygdene «siden intet Menneske nu meere tør røgte deres Creature, men maa lade dem gaae i deres Engslætter og andensteds paa egen Haand, hvorved Bjørnen gives Leylighed at handle som han vil med dem».